Kan man læne sig tilbage og stole blindt på en certificering?
Og er standarden egentlig den samme i hele verden?

Sandheden er - desværre ikke. Certificeringer spiller en vigtig rolle i arbejdet med at hæve standarder og skabe bedre håndtering i komplekse industrier. Det gælder også inden for fremstilling af læder. De fungerer som fælles pejlemærker for ansvarlighed og proceskontrol. Men certificeringer er ikke en garanti - de er et værktøj! Og i en global industri kan den samme standard dække over meget forskellige virkeligheder i praksis.

Certificeringer som drivkraft

Overordnet set er certificeringer med til at sætte fælles rammer for blandt andet vandforbrug, kemikaliehåndtering, arbejdsgange og miljømæssige forhold i produktionen. Når certificeringer bliver et krav fra brands, får de reel betydning og kan skubbe producenter til at investere i bedre processer.

Men bedre standarder kræver også villighed til at betale for dem. Øget kontrol, dokumentation og ansvarlige løsninger medfører højere omkostninger – særligt når man arbejder seriøst med hele værdikæden. Uden opbakning fra markedet bliver ansvarlig udvikling svær at fastholde.

Både brands, fabrikker og garverier kan være certificerede, men det er langt fra altid, at certificeringer styrer praksis hele vejen gennem værdikæden. Når et brand bliver certificeret, giver det først reel mening, hvis der systematisk indkøbes gennem certificerede kanaler og efterspørges dokumentation. Overlades ansvaret alene til fabrikken, uden krav om indsigt, kan certificeringen i praksis miste sin effekt.

Vores faste garveri fortæller eksempelvis, at de ofte ikke ved, hvilket slutprodukt deres læder ender i – om det skal bruges til fodtøj eller tasker – fordi indkøbet sker via fabrikker eller agenter. Det er en helt normal proces i branchen. For garveriet giver det ikke mening at gå på kompromis med kvaliteten, da kvalitet i sig selv er mere omkostningstung. Men anvendelsen har stor betydning for finish, egnethed og dermed også pris.

Certificeret læder – isoleret set

Inden for læder findes der i dag flere kendte certificeringer. En af de mest udbredte er Leather Working Group (LWG), som opstiller klare kriterier, som et garveri kan vælge at leve op til.

LWG opererer med niveauer – audit, bronze, sølv og guld – afhængigt af, hvor mange krav garveriet opfylder i praksis. Det handler ikke om medlemskab, men om faktiske processer. Mange garverier starter på et lavere niveau og bevæger sig gradvist op, i takt med at de investerer i forbedringer.

En certificering – selv på højeste niveau – er dog ikke en blåstempling af, at alt er “godt”. Den er en indikation af, at der er truffet nogle bevidste valg. 

Samme standard – forskellige virkeligheder

Men ser man nøgternt på certificeringer på tværs af lande, er der ofte stor forskel på, hvordan den samme standard udmønter sig i praksis. Selvom kriterierne på papiret er de samme, spiller faktorer som lovgivning, kontrolniveau, samfundsmæssige og industrielle rammer samt arbejdskultur en væsentlig rolle.

I dialogen med vores portugisiske garveri blev vi gjort opmærksomme på, at det i praksis ofte er mere krævende at opnå og opretholde en LWG-guld-certificering i EU end uden for EU. Ikke fordi selve certificeringen er anderledes, men fordi de europæiske krav til kemi, miljø, dokumentation og kontrol er markant strengere – og dermed stiller større krav til de processer, som certificeringen skal fungere inden for.

Det betyder, at globale certificeringer i praksis ofte bliver mere vidtgående i regioner med stærk regulering og konsekvent kontrol. Certificeringen lægger sig oven på et eksisterende bundniveau – den erstatter det ikke.

Derudover findes der gråzoner i globale systemer. Forskelle i håndhævelse og kontrol kan være svære at gennemskue udefra, men har reel betydning. I denne sammenhæng er det væsentligt at forstå certificeringer som en del af et større strukturelt og kulturmæssigt billede.

Et kreativt eksempel kan være tanken om en one size fits all-løsning i de danske folkeskoler. Selvom rammerne er de samme, vil praksis variere fra skole til skole og kommune til kommune. Det samme gælder certificeringer - bare i en lidt anden skala, afhængigt af de lokale forhold og rammer, de indgår i.

 

Når certificeringer fungerer “europæisk” i praksis

Selvom LWG er en global standard, fungerer den ikke i et tomrum. Et LWG-guld-garveri i EU arbejder samtidig under omfattende europæisk lovgivning – herunder REACH-forordningen samt miljø- og arbejdsmiljøkrav. Det er rammer, som ikke nødvendigvis gælder i samme omfang uden for EU.

Derfor bliver LWG i Europa reelt strengere i praksis, selvom standarden formelt er den samme.

Erfaring frem for symbolik

Vi vil som udgangspunkt altid arbejde med garverier med certificering – medmindre der kan fremvises solid dokumentation for, at der arbejdes innovativt og ansvarligt med garveprocessen.

Læder er, efter vores mening, stadig et af de mest holdbare og anvendelige materialer, der findes. Men kvaliteten afhænger fuldstændigt af, hvordan det bliver garvet: hvilke kemikalier der bruges, hvordan de håndteres, om der arbejdes i lukkede systemer med vandrensning, og om spildevand ikke ledes urenset ud.

Vi har tidligere arbejdet med højt certificeret læder fra Indien, men oplevede svingende kvalitet og begrænset dokumentation. Læderet føltes umiddelbart lækkert, men holdbarheden levede ikke op til forventningerne. Vi blev mødt med en naturlighed om muligt downgrade i processen. En oplevelse der vækker genkendelse internt, såvel som branchenetværk. Det er ikke enestående - nok mere reglen end undtagelsen. 

Dialogen med vores europæiske garverier – og den indsigt, det har givet os – har været afgørende for, hvordan vi i dag forstår og arbejder med læder.

Og her er det vigtigt at skelne:
Patina er ikke det samme som slid.
Patina er en jævn, naturlig fordybelse af farven over tid – ikke pletvis nedbrydning.

Men det er en helt anden historie.
Og en helt anden blog.