Dette websted har begrænset support til din browser. Vi anbefaler, at du skifter til Edge, Chrome, Safari eller Firefox.

Bliv en del af Hymness Universet - Altid med faste fordele

Få 10% med nyhedsbrevet

Tilmeld dig Hymness’ Nyhedsbrev of få 10% hver gang du shopper

*Gælder så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet

Kurv 0

Tillykke! Din ordre er sikret fri Levering You are 1.200,00 DKK away from free shipping.
Ikke flere på lager

Produkter
Tilføj ordrenote
Er det en gave?
Subtotal Gratis

Se Kurv
Levering, moms og rabatter, udregnes i betalingssektionen
Estimeret levering
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • Shop Pay
  • Visa
Brug med

Din kurv er tom

    Guide til Læderpleje

    Læder er et naturligt materiale, der har været brugt i mange tusinde år – og med god grund, da det har nogle fantastiske egenskaber. Der er stor forskel på lædertyper og deres kvalitet. Holdbarhed, farveafsmitning, fleksibilitet og modstandsdygtighed afhænger i høj grad af, hvordan læderet er blevet garvet og efterbehandlet.

    Selvom der findes generelle tips til læderpleje, har nogle læder-finishes, som f.eks. nubuck, et særligt udtryk og kræver derfor en anden pleje for at bevare finishen.

    Vores læderplejeguides er tilpasset det læder, vi bruger til Hymness’ produkter, og udarbejdet i samråd med vores portugisiske garveri.

    1. Rens læderet for støv og snavs med en blød klud.
    2. Påfør en lille mængde læderfedt med en tør klud eller svamp i cirkulære bevægelser.
    3. Lad det trænge ind og tør eventuelt overskydende læderfedt af.

    Dine læderprodukter er et naturligt produkt og kan sammenlignes med et træbord eller din hud. Er det mættet med en god creme, kan de modstå mere. Men husk altid hensigtsmæssig brug af dine produkter og brug læderfedt som ekstra pleje. Begge, går hånd i hånd for at du kan have glæde af dit læderprodukt i mange år.

     

    Generelle Tips til Pleje af Dine Hymness Læderprodukter

    Lædertyper kan have forskellige plejebehov afhængigt af finishen. For eksempel kræver nubuck en anden pleje end glat læder. Derfor er det vigtigt at følge de rette anvisninger, så dit produkt beholder sit oprindelige udtryk.

     

    Undgå Fugt og Vand

    Læder kan blive misfarvet og stift, hvis det udsættes for for meget fugt. Skulle læderet blive vådt, tør det forsigtigt af med en blød klud og lad det lufttørre naturligt, væk fra direkte varmekilder.

    Undgå brug af hårtørrer, brændeovn eller lignende! Hvis du har en mobil affugter, kan den placeres tæt ved, men det er ikke nødvendigt. En halv til hel dags ’slow-dry’ tørretid er bedst for produktet. Læderet kan føles en anelse stift efter tørring, men vil genvinde sin fleksibilitet, når du begynder at bruge det igen.

    Hymness' læder har en transparent overfladebehandling, der er med til at beskytte læderet for afsmitning og mod fugt. Ægte læder er åndbart, og derfor er overfladebehandlingen på vores læder ikke vandtæt (membran), da det vil modarbejde læderets naturlige egenskaber. Men læder er vandafvisende – til en hvis grænse. Sætter man eksempelvis tasken i en vandpyt vil det være uhensigtsmæssig brug.

     

    Regelmæssig Fugtgivende Pleje

    Ligesom vores egen hud har læder brug for fugt for at forebygge udtørring og eventuelle revner. Brug en transparent læderbalsam, specifikt udviklet til læder, og påfør den med en blød klud i lette, cirkulære bevægelser. Undgå at bruge stive børster og grove klude, da de kan skade læderets overflade. Pas på læderet ved at undgå unødvendigt slid og hårde redskaber.

     

    Opbevaring – Pas på Formen

    For at bevare taskens form kan du fylde den med avispapir eller silkepapir og opbevare den i en åndbar stofpose (dustbag). Undgå plastikposer, da de kan holde på fugt og forårsage mug på læderet.

     

    Ridser og Pletter

    Ridser og pletter kan opstå ved brug, men i mange tilfælde kan de mindskes eller behandles med læderbalsam. Påfør balsamen i cirkulære bevægelser for at reducere synligheden. Hvor hurtigt og hvor meget slid der opstår, afhænger af, hvordan du bruger dit produkt. Er du i tvivl, så kontakt os, for råd og vejlening.

     

    Undgå Sollys

    Overdreven sollys kan udtørre og mørkne læderet. Opbevar derfor dit produkt væk fra direkte sol, når det ikke er i brug. Undgå også at lade det stå i skarpt lys i længere perioder – ligesom de fleste andre materialer kan læder tage skade af for meget lys.

     

    Specifikke Råd til Nubuck og Læderets Rå Bagside

    Hvis du har et Hymness-produkt, hvor du nyder læderets smukke og rå bagside eller et nubuck-produkt, bør du undgå læderbalsam og fugtige klude, da disse kan ændre det naturlige udtryk. Brug i stedet en blød børste til at fjerne skidt og genopfriske overfladen. Hvis læderet udsættes for støv og skidt, kan du med fordel anvende en imprægneringsspray.

     

    Produktpleje

    Læderfedt

    Fugtgivende læderfedt fra danske 'Gold Quality'.