Hvad enten vi vil det, så er vi alle et sted på 'Sustainability Road'. Først vil jeg sige at vi skal passe på med at slå os selv i hovedet. Vi er mennesker! Men vi har alle også et ansvar, og vi bør tappe ind der hvor vi kan bidrage. Vi er ikke alle samme sted og vi har ikke alle den samme overbevisning. Vi er forskellige individer der skal løse en løse en opgave sammen - ved siden af vores egen menneskelige opgave. Nemlig at være menneske med de udfordringer vi hver især skal udvikle os i.
Bæredygtighed, klima og fremtiden er et af de største emner på hverdens dagsordenen lige nu. Og vi har alle et ansvar for vores handlinger, uanset emne - altså også bæredygtighed. Første skridt er at være nysgerrig, tage små skridt - og starte med dem som vi kan relatere til. Affalds sorterting, lade være med at smide affald i naturen, mindre elforbrug... alle de der steder som vi reelt kan tage hånd om uden det gør en stor forskel i vores liv. Næste skridt er at gå et skridt længere. Altså uden for vores matrikel osv.
Vi behøver ikke alle sammen kæmpe de samme kampe. Emnet bæredygtighed er som et billede med 100.000 ord, og 100.000 steder at tage fat.
Motivation tror jeg er vigtig for at vi gør noget andet end det vi plejer. Jeg tror på at vi skal plante frø stedet for at slå med pisk. Jeg tror på at vi skal motivere til forandring, og ikke trække idealisme og skræmmescenarier ned over hovedet på folk. Vi har nok vi som mennesker skal fordøje. Men det betyder ikke vi ikke skal tage ansvar - som menneske og som forbruger.
Når noget er nyt og uforståeligt, så er det det svært at fordøje for folk der ikke ved hvad det handler om. Vi kommer jo fra forskellige brancher med forskellig viden og forskellige opvækster og prioriteter. Lige som slankekure, så må vi implementere en god vane adgangen for at den holder. Ellers bliver det ‘mandag’ alt for mange gange og vi kommer ikke rigtigt videre.
Skræmmescenarier giver frygt og er i min verden en form for magtmisbrug. Vi skal ikke tale ind i frygt, men forholde os til fakta og være nysgerrig på hvordan vi kan løse de 1000 udfordringer der er. Der er ikke en kronologisk eller korrekt rækkefølge. Og måske er det netop derfor vi løber rundt som høner uden hoved og råber himlen falder ned… stedet for at stoppe op, trække vejret og tage et skridt ad gangen. Her vil kritikere sige at det går for langsomt - og det er jeg ikke uenig i. Men hvis vi skal have massen med… altså alle os der ikke er i toppen, på magten eller politikere, så skal elefanten spises i små bidder og ikke tvinges ned i hilsen, for så siger man bare nej tak - det kan jeg ikke overskue.
Min pointe… Lidt handling er bedre end ingen handling bland godt folk (os alle). Og ved siden af så må politikerne se at få fingeren ud og gøre deres del.
En anden meget vigtig pointe er at være kritisk på kildematerialet. Det er ikke nyt, men idag bliver alt pyntet på for at lyde godt. Igen tilbage til manipulation og magtmisbrug OG uvidenhed. Der er så meget som vi vi - men der er også så meget som vi egentlig ikke ved endnu. Så lad os nu være nysgerrige på hvordan man kan gøre det bedre end igår. Med den indstilling kan vi gå vejen og ikke stagnere i håbløshed og frygt. Håb, mod og tro på at mange bække gør flod. Det sker bare aldrig hvis vi ikke tager det ene skridt fremad hverdag, hvis vi ikke tør. Så udtørrer bækkene og floden med.
Små skridt er en sejr hvis alternativet er ingen skridt!
Som virksomhed har man også et ansvar, og det er midst lige så stor - hvis ikke større. For det er os der leverer produkter til markedet. Men det er svært at gøre det bedre hvis laveste pris er købsmotivation, og ikke de valgt der ligger i produktet… De bevidste valg som aktivt tages for at gå vejen og for at lære hvordan vi kan gøre det bedre.
For Hymness bliver rejsen mere intens for hver lille produktion, fordi det betyder at jeg har lært mere og fået åbnet flere døre til muligheder som er bedre end konventionelt. Det betyder at jeg aktivt flytter mig fordi jeg tror på at det er nødvendig og muligt. Det er en rejse - lad os kalde det en bæredygtigheds rejse. For mig handler det ikke kun om certifikater jeg kan bruge i markedsføring, og som desværre er støj i billedet der skygger for der hvor værdierne og handlingerne er ægte - og ikke kun en forretning, hvor dialogen med leverandørerne er underordnet og hvor processen bare skal glide.
Det er ligepræcis dialogen med leverandørerne som er nøglen til viden bag om produktet, processen, rejsen og om de lever op til standarderne. Her er certificeringer bare ikke altid nok. Man kan ikke bare sidde hjemme i DK og forvente ting bare laver sig selv, uden at involvere sig i leverandører, materialer og processer - og så kalde sig bæredygtig. Sorry to say. Men heldigvis er der mange der knokler for lige præcis dette og er aktive og nysgerrige på at udvikle sig. Jeg tror på at udvikle sig er at udvikle sin forretning… But its longterm. Det er ikke sikkert det kan høstes her og nu og det er måske derfor at mange virksomheder plukker de lavthængende frugter og afventer lunkent.
Det lød lige som lidt skældud, hvilket er sådan lidt hmm når jeg skriver jeg går ind for at motivere til forandring. Her mener jeg den almindelige menneske. Virksomheder har bare et andet ansvar, og i min hvordan handler det ikke om at være perfekt, men at gøre reelle skridt der ikke kun er god markedsføring og så tilbage til de lavthængende frugter. Truth is, at man bliver rullet at sin leverandører mindst én gang, og det har jeg selv prøvet. Både med Hymness men især gennem mine mange år i branchen som ansat og freelancer. Og det sker for alle virksomheder - store som små. Det er derfor at man bare skal være proaktiv og ikke lukke øjnene. It might be good business, but it’s bad ethics.
Mine skridt er ikke perfekte og jeg laver fejl, både som menneske, som forbruger og som virksomhed. Men jeg vil hellere fejle og forsøge end ikke gøre noget. Men jeg ønsker at lære og vokse med mine fejl og hele tiden udvikle mig som menneske og virksomhed. Jeg har helt sikkert også fået mange huk for at stå ved mine fejl, men det har kun gjort mig stærkere og mere stædig på at gå min vej og at følge min intuition - min mavefornemmelse. Jeg har aldrig været en lemming - for jer der husker hvad det er 😘 Det tog sin tid, men jeg er på et punkt i mit liv hvor jeg endelig har fundet min styrke i hvad og hvem jeg er.
Det er min nysgerrighed der driver mig. Jeg tænker konceptionelt og visuelt, og i mit hoved konstruerer jeg og skiller ting ad for at forstå hvordan de er lavet. Viden hvor mer' vil lære mer'. Derudover er jeg vægt med vægt på, hvis man går lidt op i stjernetegn og æstetik er en livsnerve i mit system.
Og hvis man kombinerer det med nærhed og mennesker, så er vi fremme til formlen for et godt design i mit hoved. En kombination af æstetik - altså det ydre og det vi ser, med alt det man ikke ser - altså processer, formål, oprindelse, etik, menneskerne der laver det, og glæden ved at skabe. Et godt produkt indeholder alt det. Det er som et dæk med luft. Uden luften er dækket ubrugeligt og ligegyldigt…if you get my point.
Det er det som er livsnerven i Hymness. Det er det som får min sjæl til at lyse når jeg snakker med mine kunder og besøgende. Det er den intention, bevidsthed og værdi man får når man køber et Hymness produkt.
Man kan ikke føle sig perfekt, men på vej… Det er jeg, altså på vej 🌱
… og ikke længere kun et frø 💫 🦩🌺 🌏🇩🇰🏳️🌈
Problemet er oftest bare at mine ambitioner contra real-time ikke altid hænger sammen og at er mester i at slå mig selv i hovedet på hvorfor jeg ikke er i mål endnu - er der nogen der kender det 🫠🫣 Selverkendelse mangler jeg ikke. Heller ikke ideer. Min hoved er et mylder at ideer, og de står i kø - hvilket kan være lidt overvældende når jeg kun har to hænder, 24 timer i døgnet, et budget der ikke er en Mary Poppins taske og et forsøg på også at have et liv.
Jeg kan ikke vente til den dag jeg kan ansætte en til team Hymness der kan være med til at sætte skrue i projektet 🔥❣️Det er ikke helt endnu... But just you wait.
...og med det så vil jeg forsøge at afslutte min impulsive blog, der denne gang blev til på dansk.
Stina, Hymness (menneske, forbruger og virksomehed)