This site has limited support for your browser. We recommend switching to Edge, Chrome, Safari, or Firefox.

Tilmeld dig Hymness' Nyhedsbrev og få 15% på dit næste køb

Giv en en unik gave - Støt Danmarks iværksættere I Gaver fra Hymness byttes til og med 10. Januar 2023

Projekt 'Upcyled x Recycled'

Nostalgi eller dårlige minder?
Upcyclede 90'er gardiner og prøver. Jeg må indrømme at selvom 90'erne har præget mig (meget) så har jeg det lidt stramt når jeg ser tilbage til de 'flotte' boligtekstiler, office posters og meget farverige vægge. Helst en ny stærk farve i hvert rum man går ind i - Kender du det? Men da jeg fandt disse klassiske 90'er gardiner faldt jeg pladask for dem, dog ikke lige som gardiner, men jeg forestillede mig både kjoler og tasker som kunne se virkelig fine ud i disse prints. Og det blev startskuddet til mit nye Upcycled x Recycled project...

At upcycling er ikke nyt for mig eller noget jeg gør fordi det er trendy. Jeg har i mange år lavet/re-designet tøj til mig og min datter af mit gamle tøj. Kostumer til Fastelavn og Halloween er altid blevet lavet hovedsageligt af gamle sengetøj eller gammelt tøj, med kun få nye dele. En mentalitet som jeg har givet videre til min datter, der genbruger stofrester, gamle prøver, pap fra firmaet mm. Hun er den vildeste krea-upcycler ❤️

 

hymness upcycled

 

Pilot projekt
At arbejde med upcyclede materialer kan være lidt af en udfordring, for det er svært at finde nok 'gode' materialer - eller velegnede materialer før at det giver mening at sende til en systue i Slovakiet. Nok er det geografisk relativt tæt på, men fragt omkostninger løber meget hurtigt op - især i disse dage, og skal kunne fordeles på antal styles. I fremtiden ville jeg elske at finde en mere fast kilde til disse projekter, for at skabe et fast flow - Så en videreudvikling, på et nu eksisterende Hymness koncept. Derudover var det vigtig at finde en samarbejdspartner der deler mine værdier og lyst til at 'lege'. Den rigtige samarbejdspartner er mindst lige så vigtig som materialerne, for man bliver aldrig bedre end ens leverandørs! En statisk leverandør der ikke er med på at udvikle, udforske og forbedre er bare en fabrik i mine øjne. Jeg ønsker at arbejde med workshop-mindede partnere, der er fleksible og klar til at møde og forstå den verden vi lever i nu - en partner der tør flytte sig.

 

hymness upcycled recycled


Positiv forandring via inspiration og kreativitet
Kreativitet er noget vi alle rummer - yes alle! Husk kreativitet ikke kun handler om kunst og design men også om kreative løsninger der udvikler det konventionelle. Kreativitet er en booster til positiv energi og inspirerer til nye veje og visioner livet... hvis vi ellers er åbne over for det. En vigtig del af mig og derfor også Hymness, er være nysgerrig for nye måder at løse problemer. Det er her vores indre barn kommer ind, som jo ER vores kreativitet... den 'kasse-frie' verden hvor det er tilladt at 'falde' flere gange fra kravle til gå-stadiet - Som et projekt. Desværre har jeg mange gange været fanget i konservative systemer hvor man ikke må lave fejl... Men hvordan kan man så vokse og udvikle sig? Mit Upcycled x Recycled projekt, for mig handlet om nysgerrighed og om at kunne eksperimentere med materialer, processer og koncepter.

Hvis vores mål er at prædike eller være bæredygtig-perfekte, frygter jeg, at den kreative proces vil gå tabt i papirarbejde, at pege fingre og going safe, som kan give en negativ ladet energi i stedet for at inspirere hinanden til forandring og glæde sig over alle skridt taget i den rigtige retning. For når vi først har lært at gå, kan vi meget hurtigt lære at løbe!

Jeg vælger at nyde rejen mens jeg går den, bevidst om jeg vil falde mange gange, men glæde mig over at jeg rejser mig igen og husker at fejre de små sejre undervejs.

Hymness Upcycled Recycled


Systuen
Efter lang tids søgen, fandt jeg endelig en systue i Slovakiet der matchede mine værdier og som var klar til at tage imod et projekt. Systuen blev startet af to Slovenske kvinder, som ville give nyt liv til rest-materialer fra den lokale bilindustri. Idag driver en socialt systue / værksted, der tilbyder beskæftigelse til kvinder med handicap og som på andre måder har problemer med at få et arbejde. Disse kvinder har bl.a. givet kvinder der er hjemløse, flygtninge eller fra minoritetsgrupper, et job og et sted at føle sig ønsket.

Projektet som systuen har udviklet på, er blevet til to tasker syet i fire forskellige materialer. Ydermaterialerne og metaldelene kommer fra genbrugsbutikker, fundet rundtom i Danmark, og fra prøver, der nu tjener et nyt smukt formål som upcyclede Hymness tasker. Foret er recycled / genanvendt polyester, leveret af værkstedet, som bruger dette materiale til deres egne projekter. Lynlåsene er naturligvis YKK Natulon... Jeg har en ting for lynlåse ;-) Af rest-stofferne har de syet scruncies og hårbånd, der derfor er med til at minimere materialespild yderligere.


>> Læs mere om hvorfor jeg tilvælger YKK lynlåse her.


Dette er ikke et projekt, som fylder grisen på nogen måde, da upcycling aldrig kan matche Kina priser...Selv med de høje nuværende fragtomkostninger. Men det er et meningsfuldt projekt, der støtter et godt formål med hensyn til materialer, mennesker og ikke mindst kvindelige iværksættere (mig og systuen i Slovakiet).

Hymness Upcycled Recycled Bags

On my mind
Vi har en tendens til at fokusere på genbrugsmaterialer, hvilket er rigtig godt, men jeg føler ofte, at vi nogle gange overser det menneskelige aspekt og høster de lavthængende frugter ved at fokuserer på certifikater i bogen. Det er hverdag og 'good business' at følge succes og fokusere på omsætning - bigger, better, faster mentaliteten, alt imens vores, venner, kollegaer, eller os selv går ned med stress. Kun for at presse produktionen og priserne på mennesker, der er mindre heldige i livet, som så bliver nødt til at arbejde for mindre, ofte under forfærdelige forhold. Min pointe er, at vi når vi ikke husker os selv, hvordan skal vi så kunne rumme mennesker langt væk? Det handler ikke om højere løn, men om værdighed og værd - Lige meget hvor i verden man bor.

 

hymness upcycled x recycled accessories bags

Kurv

Udsolgt

Din kurv er tom

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods